Hej! Glem ikke at logge ind for at se dine personlige tilbud og bonussaldo.
Log ind eller bliv medlem her:
Ændringer i medlemsbonus og Coop FordelsKonto
Coop har lyttet til medlemmerne og ændrer i medlemsbonussen. Derudover ændres der i Coop FordelsKonto. Læs om ændringerne nedenfor.
Ændringer i medlemsbonus
Coop ændrer i medlemsbonussen på baggrund af en undersøgelse blandt vores medlemmer, som har udtrykt, at bonus på frisk frugt og grønt er set som en mere værdifuld fordel.
Helt konkret betyder det, at du fremover optjener 5% medlemsbonus ved køb af al frisk frugt og grønt i alle Coops butikker. Det er et stort og vigtigt tiltag, synes vi.
Vi fjerner samtidig 1% medlemsbonus på et udvalg af Coops egne varemærker og kravet om, at du skal handle for 500 kr. i Coop på en måned, før du begynder at optjene medlemsbonus.
Det vil sige, at du med den nye bonusmodel får bonus med det samme, og hver gang du køber frisk frugt og grønt i alle vores butikker. For at få den nye bonus på frisk frugt og grønt, skal du registrere dit medlemskort eller Coop app i kassen, inden du betaler, eller betale med Scan & Betal i Coop appen. Så overføres din bonus automatisk.
Ændringen betyder, at Coop investerer mere i medlemsbonus. Alt sammen for at gøre det enklere og mere attraktivt for dig som medlem.
Ændringerne træder i kraft den 27. januar 2026.
Ændringer i Coop FordelsKonto
Fra den 27. januar 2026 ændrer vi bonussatsen i Coop FordelsKonto på Thise, Änglamark og Irma i SuperBrugsen, Kvickly og Brugsen, hvilket betyder, at du optjener 10 % i bonus frem for 15 %.
Bonusfordelen på 365Økologi udgår den 30. januar 2026, hvilket betyder, at du skal vælge en ny fordel i Coop appen senest den 29. januar 2026, hvis du har valgt 365Økologi. Se de mange fordele i Coop FordelsKonto her.
Vi udfaser vareserien 365Økologi for at fokusere på vores varemærke Änglamark, som kan købes i alle Coops kæder. Änglamark vareserien har et langt bredere sortiment, som vi synes alle vores kunder i Coop skal have mulighed for at købe. På denne måde får du som FordelsKonto-kunde mulighed for at vælge endnu flere økologiske varer på tværs af alle vores butikker.
Sådan forholder du dig
Hvis du fortsætter med at være medlem eller profilkunde og have en Coop FordelsKonto, efter ændringerne træder i kraft, betragter vi det som en accept af ændringerne.
Hvis du ikke accepterer ændringerne i Coop Fordelskonto, kan du – inden de træder i kraft - opsige din Coop FordelsKonto via Coop appen.
Hvis du ikke accepterer ændringerne i medlemsbonus, kan du – inden de træder i kraft - opsige dit medlemskab eller som profilkunde lukke din profil via kontaktformularen på coop.dk
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til Medlemsservice på tlf. 43 86 20 20 på hverdage mellem kl. 9 og 16.