Som medlem bliver du medejer af Coop sammen med mere end 2 mio. andre!

Ejer du lidt bestemmer du lidt! 

Som medejer af andelsforeningen Coop kan du være med til at sætte dit præg på din lokale butik, bidrage til mere aktivitet i dit lokalområde og stå sammen med os om at skabe en grønnere, bedre og mere bæredygtig hverdag.

Forstå demokratiet i Coop

Det er foreningen Coop amba og de 2 millioner medlemmer, der sammen med andelsselskabet OK a.m.b.a. ejer Coop Danmark.
Coop amba er andelsforeningen, som 2 millioner danskere er medlemmer og ejere af. Udover at være Danmarks største forening, er Coop amba med sine mere end 150 år også blandt de ældste.
Som medlem får du en lang række økonomiske tilbud og fordele. Men dit medlemskab giver dig også mulighed for at påvirke, i hvilken retning Coop skal udvikle sig.

Din vej til indflydelse går i dag via bestyrelsen i din lokale butik og Coops landsråd. Netop nu arbejder vi på at gøre det muligt for flere medlemmer at komme tættere på beslutningerne i Coop.

Det glæder vi os til at fortælle mere om i slutningen af 2024.

Ønsker du at engagere dig lokalt, eller vil du vide mere om, hvad der sker i din butik? Så tag fat i din lokale formand eller spørg efter bestyrelsen i din tilhørsbutik.

Det er medlemmerne, der ejer Coop

Som medlem og medejer er du en del af et fællesskab af over 2 mio. danskere, som elsker økologi, gode råvarer, ingen skadelig kemi, mindre madspild og mere dyrevelfærd. Mad og ansvarligt forbrug handler for os om andet og mere end en fyldt indkøbspose.
Det er derfor, vores butikker har engagerede lokale bestyrelser.
Det er derfor, frivillige arrangerer madfællesskaber og debataftener om det, der betyder noget lokalt og globalt.
Og det er derfor, vi giver vores medlemmer mange måder at handle på og mulighed for at bestemme lidt mere.

Det skal kunne betale sig at være medlem af Coop

- og det gør det også! Udover medbestemmelse og mulighed for at søge indflydelse, giver vi også en lang række kontante fordele til vores medlemmer. Se alle de mange medlemsfordele du får i Coop. Det gi'r nemlig bonus at være medlem.

Mere smag for pengene

I Coop bliver du ikke spist af med hvad som helst.
For hvis en vare ikke smager, som vi synes den skal, så laver vi vores egen. Og først, når varen lever op til vores krav om kvalitet, pris og smag, får den lov til at komme på hylderne i vores butikker.

Vi sætter desuden hønen før ægget i Coop.
Flere og flere vil gerne have varer, der har gået en ekstra mil i forhold til dyrevelfærd. Derfor har vi bl.a. fjernet buræg fra hylderne og lanceret et dyrevelfærdsmærke, der gør en konkret forskel for millioner af dyr i Danmark. Det gi'r mening.