Medlemmernes Mærkesag er valgt af dig

Valget af Medlemmernes Mærkesag er slut

Vi er i fuld gang med at tælle stemmerne. Resultatet kommer her på siden, så snart vi er færdige.

Lodtrækning om designklassiker fra FDB Møbler

Tak til alle de medlemmer, der har stemt til Medlemmernes Mærkesag, og dermed været med til at bestemme, hvad Coop skal sætte øverst på dagsordenen.

Afstemningsperioden varede fra den 22. september til den 2. november 2025. Ved at afgive din stemme, deltog du automatisk i lodtrækningen om en designklassiker fra FDB Møbler. 

Afstemningen er afsluttet, og der bliver udtrukket ti vindere af en J46-stol. Vinderne bliver kontaktet direkte via mail og præmierne sendes herefter til de heldige vindere. 

Tak for din stemme – og for at være med til at forme fremtidens Coop.

Medlemmernes Mærkesag er valgt af dig

Som medlem af Coop er du mere end bare en kunde. Du er medejer og har medindflydelse. Med Medlemmernes Mærkesag giver vi ordet til vores over to millioner medlemmer. Hvad skal være Coops vigtigste mærkesag: Grønnere mad, Mindre skadelig kemi eller Mere dansk og lokalt? Alle tre mærkesager har altid haft stor betydning i Coop – og det bliver de ved med at have. Men du afgør, hvilken vi skal sætte øverst på dagsordenen.

Den mærkesag, flest medlemmer vælger, bliver ikke bare en prioritet – den sætter retningen for hele Coop. Den former, hvad vi gør i butikkerne, hvad vi skriver i Samvirke, og hvad vi tager med ud i den offentlige debat. Din stemme betyder noget – ikke kun for dig, men for os alle.

Om mærkesagerne

Hvorfor afholder Coop valg om mærkesager?

Coop er medlemsejet - i modsætning til andre virksomheder i den danske dagligvarehandel. 
De 2 millioner medlemmer, der ejer Coop, skal selvfølgelig inddrages og mærke, at de har indflydelse.

Hvorfor kun fokus på én sag efter valget?

Afstemningen handler om, hvad der skal have ekstra fokus næste år.
Coop arbejder allerede med mange flere end de tre mærkesager og det bliver vi ved med – også efter valget. I slutningen af 2026 kommer der et nyt valg, hvor medlemmer igen kan stemme om, hvilken mærkesag vi skal have ekstra fokus på i 2027.

Hvad med andre sager som, økologi, emballage og dyrevelfærd?

Coop var først til at introducere økologi i supermarkederne, og vi prioriterer stadig økologi højt. Indsatser for økologi er relevante i alle de tre mærkesager, der er på valg, men særligt i ”Mindre skadelig kemi”, da økologi netop handler om at undgå skadelige stoffer.
Øvrige sager, som emballage, dyrevelfærd og mange andre, arbejder Coop allerede med, og det bliver vi ved med. Læs mere her under fanen Ansvarlighed: https://coop.dk/

Hvordan er de tre mærkesager valgt?

De er udvalgt i samarbejde med medlemsvalgte og eksperter, så de både er forståelige, mulige at handle på og relevante både politisk og for dig, der er medlem og kunde.

Hvad betyder det konkret, hvis fx ”Mere dansk og lokalt” vinder?

Så prioriterer vi ekstra indsatser for lokale leverandører, danske varer og kampagner i 2026. Vi vil også lægge ekstra kræfter i dialogen med politikere og myndigheder.

Hvorfor er billigere varer ikke på stemmesedlen?

Lave priser er altid et grundvilkår i Coop. Det skal vi levere uanset mærkesager.

Kommer jeg til at mærke en forskel i butikkerne?

Ja, den vindende sag vil blive synlig i butik, kampagner og andre initiativer.

Vil Coop arbejde politisk med den valgte mærkesag?

Ja, Coop vil lægge ekstra kræfter i dialogen med politikere og myndigheder om den vindende sag.

Om præmien

Hvem kan vinde FDB-stolen J46, også kaldet Pindestolen?

Alle, der har stemt og bekræftet stemmen via mail, deltager automatisk i lodtrækningen. Se konkurrencebetingelser på https://coop.dk/stem.

Hvis du vinder, kan du frit vælge mellem alle farver, undtagen egetræ: https://www.fdbmobler.dk/products/j46-stol-bog-jet-black 
Vi udtrækker 10 vindere blandt alle stemmetalte medlemmer.

Hvordan får vinderen besked?

Vinderen kontaktes direkte på mail.

Kan man deltage i lodtrækningen uden at være medlem?

Nej, lodtrækningen er kun for medlemmer, der har stemt.

Om afstemningen

Hvor længe kører valget om Medlemmernes Mærkesag?

Valget starter d. 22. september 2025 og løber frem til udgangen af uge 44.

Om medlemskab

Skal jeg være medlem for at kunne stemme?

Ja, fordi Coop er ejet af medlemmerne og derfor helt naturligt skal have indflydelse.

Hvordan bliver jeg medlem?

Du kan melde dig ind i Coop appen eller på https://indmeld.coop.dk/standard/forside/