VIGTIGE ÆNDRINGER FOR COOP PROFILKUNDER

Kære Coop Profilkunde

Ændring af opsparing til medlemskab af Coop

Coop har vedtaget ændringer i Coops profilkundevilkår fra 1. maj 2023.

Når du handler hos Coop som profilkunde, får du som bekendt tilskrevet en opsparing med henblik på at betale andelsindskud og blive medlem.

Ændringerne indebærer, at du som profilkunde fra 1. maj 2023 ikke længere opsparer 1 % på dine samlede køb hos Coop, når du handler for mere end 500 kr. om måneden, men på et udvalg af Coops egne varemærker. Se dem her. Dit login til Coops app og coop.dk samt dine øvrige fordele fortsætter uændret.

Har du brug for at vide mere?

Du kan læse Coops profilkundevilkår her.

Har du spørgsmål til profilkundevilkårene og ændringerne, så læs vores FAQ her, og kontakt ellers Coop Medlemsservice via medlemsservice.coop.dk eller på tlf. 43 86 20 20 alle hverdage fra kl. 9-16.

Med venlig hilsen

Coop

Ofte stillede spørgsmål

Fra 1. maj sker der ændringer i medlemsfordelene i Coops medlemsprogram.

Hvad ændrer sig?

Som Coop medlem får du fra 1. maj 2023 mulighed for at optjene medlemsbonus på en ny og anderledes måde, hvor du kan få op til 15 % bonus på udvalgte varemærker, som passer bedst til dig. Der åbnes for tilmeldingen til det nye fordelsprogram den 1. april, og vi orienterer mere konkret om de nye bonusmuligheder i løbet af foråret 2023.

Hvornår træder ændringerne i kraft?

Ændringerne i medlemsprogram træder i kraft 1. maj 2023.

Jeg er ”profilkunde” – hvad betyder det for mig?

Når du er profilkunde, er du bruger af vores app, men ikke betalende medlem. Det betyder derfor også, at du ikke har adgang til fx personlige tilbud, partnerbonus og medlemstilbud. Som profilkunde optjener du fremadrettet 1 % bonus på samme udvalg af varemærker som vores medlemmer. Den opsparede bonus kan ligesom i dag ikke bruges til køb, men kan i stedet konverteres til et medlemskab af Coop. Har du f.eks. optjent 98 kr. kan du vælge at bruge beløbet som delbetaling af et medlemskab og selv betale 102 kr.

Hvilke varer får jeg fremadrettet 1% bonus på?

Du vil fremover få 1% bonus på: Coop, X-tra, 365 Økologi, 365 Minirisk, Irmas Hverdag, Irmas, Thise og Thise&Ko, Änglamark, Jackpot, Cottonfield, Friends og Smag forskellen, når du har handlet for 500 kr. i Coop på en måned.

Hvad skal man gøre for at opnå 1% bonus på Coops egne varemærker?

Du skal ikke gøre noget for at få 1% bonus på Coop, X-tra, 365 Økologi, 365 Minirisk, Irmas Hverdag, Irmas, Thise og Thise&Ko, Änglamark, Jackpot, Cottonfield, Friends og Coops ’Smag forskellen’. Det sker automatisk. Du skal blot som altid registrere dit medlemskort, når du handler. Det kan du gøre ved at vise dit medlemskort ved kassen eller bruge din Coop app.

Hvorfor ændres mine medlemsfordele?

I den tid, vi er i lige nu, har vi desværre ikke mulighed for at fortsætte med det eksisterende medlemsprogram. Vi har behov for at fokusere alle vores indsatser omkring det, som vi ved, er vigtigst for vores medlemmer. Vi har med det nye tiltag forsøgt at skabe et program, hvor alle fortsat har mulighed for at få bonus. Samtidig har vi gjort plads til en ny medlemsfordel: ’Coop FordelsKonto’. Hvis man anvender ’Coop FordelsKonto’, har man mulighed for at opnå en højere bonus på de dagligvarer, man synes er vigtigst.

Forsvinder min bonus?

Nej. Al din opsparede bonus bliver naturligvis stående. Som medlem kan du fortsat bruge opsparet bonus til at betale med i vores butikker eller på coop.dk. Er du profilkunde, så kan du ikke bruge bonus til køb, men kan konvertere opsparet bonus til et medlemskab af Coop.

Lukker coop.dk?

Nej, coop.dk kører videre – det er alene coop.dk/mad, altså vores online supermarked, der lukker.

Hvor kan jeg læse mere?

Vi arbejder stadig på at få de sidste detaljer på plads. Men vi glæder os til at fortælle mere om den nye medlemsfordel i løbet af foråret.

Øvrige medlemsvilkår kan du læse om her

Øvrige Profilkundevilkår kan du læse om her

Øvrige PrimeKonto-vilkår kan du tjekke i din Coop app under PrimeKonto-boblen

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Medlemsservice her eller på tlf. 43 86 20 20 alle hverdage fra kl. 9-18.