Hej! Glem ikke at logge ind for at se dine personlige tilbud og bonussaldo.
Log ind eller bliv medlem her:
VIGTIGE ÆNDRINGER I COOP MEDLEMSFORDELE
Kære Coop Medlem
Ændring i medlemsbonus
Coop har vedtaget ændringer i medlemsfordelene i Coops medlemsprogram fra 1. maj 2023.
Det betyder, at du som medlem fra 1. maj 2023 ikke længere optjener 1 % i medlemsbonus på dine samlede køb hos Coop, når du handler for mere end 500 kr. om måneden, men på et udvalg af Coops egne varemærker. Se dem her. Øvrige medlemsfordele, bonusser og rabatter videreføres uændret.
Som Coop medlem får du fra 1. maj 2023 mulighed for at optjene medlemsbonus på en ny og anderledes måde. I løbet af foråret 2023 orienterer vi mere konkret om de nye bonusmuligheder.
PrimeKonto fordelsprogrammet ophører pr. 30. april 2023
Det betyder, at dine PrimeKonto fordele ophører pr. 30. april 2023. Du kan se de fordele, du har valgt i Coop app’en. Hvis du ikke foretager dig noget, stopper din faste månedlige overførsel automatisk ved udgangen af april 2023.
Ønsker du at videreføre dine valgte fordele (på udbyderens almindelige vilkår), fx TV2 Play, Mofibo eller OK, bør du kontakte udbyderen direkte og aftale nærmere.
Du bevarer den konto hos Coop Bank A/S, som din PrimeKonto har været tilknyttet - og naturligvis saldoen på kontoen, som du kan tilgå i Coop app’en.
Har du brug for at vide mere?
Du kan læse Coops medlemsvilkår her. Coop ambas vedtægter kan du tilgå her.
Har du spørgsmål til medlemsprogrammet og ændringerne, så læs vores FAQ her, og kontakt ellers Coop Medlemsservice via medlemsservice.coop.dk eller på tlf. 43 86 20 20 alle hverdage fra kl. 9-16.
Med venlig hilsen
Coop
Ofte stillede spørgsmål
Fra 1. maj sker der ændringer i medlemsfordelene i Coops medlemsprogram.
Hvad ændrer sig?
Som Coop medlem får du fra 1. maj 2023 mulighed for at optjene medlemsbonus på en ny og anderledes måde, hvor du kan få op til 15 % bonus på udvalgte varemærker, som passer bedst til dig. Der åbnes for tilmeldingen til det nye fordelsprogram den 1. april, og vi orienterer mere konkret om de nye bonusmuligheder i løbet af foråret 2023.
Hvornår træder ændringerne i kraft?
Ændringerne i medlemsprogram træder i kraft 1. maj 2023.
Hvilke varer får jeg fremadrettet 1% bonus på?
Du vil fremover få 1% bonus på: Coop, X-tra, 365 Økologi, 365 Minirisk, Irmas Hverdag, Irmas, Thise og Thise&Ko, Änglamark, Jackpot, Cottonfield, Friends og Smag forskellen, når du har handlet for 500 kr. i Coop på en måned.
Hvad skal man gøre for at opnå 1% bonus på Coops egne varemærker?
Du skal ikke gøre noget for at få 1% bonus på Coop, X-tra, 365 Økologi, 365 Minirisk, Irmas Hverdag, Irmas, Thise og Thise&Ko, Änglamark, Jackpot, Cottonfield, Friends og Coops ’Smag forskellen’. Det sker automatisk. Du skal blot som altid registrere dit medlemskort, når du handler. Det kan du gøre ved at vise dit medlemskort ved kassen eller bruge din Coop app.
Hvorfor ændres mine medlemsfordele?
I den tid, vi er i lige nu, har vi desværre ikke mulighed for at fortsætte med det eksisterende medlemsprogram. Vi har behov for at fokusere alle vores indsatser omkring det, som vi ved, er vigtigst for vores medlemmer. Vi har med det nye tiltag forsøgt at skabe et program, hvor alle fortsat har mulighed for at få bonus. Samtidig har vi gjort plads til en ny medlemsfordel: ’Coop FordelsKonto’. Hvis man anvender ’Coop FordelsKonto’, har man mulighed for at opnå en højere bonus på de dagligvarer, man synes er vigtigst.
Får jeg brug for nyt medlemskort?
Nej, dit røde medlemskort er fortsat gyldigt.
Forsvinder min bonus?
Nej. Al din opsparede bonus bliver naturligvis stående. Som medlem kan du fortsat bruge opsparet bonus til at betale med i vores butikker eller på coop.dk. Er du profilkunde, så kan du ikke bruge bonus til køb, men kan konvertere opsparet bonus til et medlemskab af Coop.
Forsvinder mine penge fra PrimeKonto?
Nej, din saldo forsvinder ikke. PrimeKonto ophører først pr. 30. april 2023. Ønsker du at blive en del af Coop FordelsKonto, så har du mulighed for at videreføre indestående på din nuværende PrimeKonto til Coop FordelsKonto.
Lukker coop.dk?
Nej, coop.dk kører videre – det er alene coop.dk/mad, altså vores online supermarked, der lukker.
Coop PrimeKonto lukker – for at gøre plads til Coop FordelsKonto
Fra den 30/4 lukker vi ned for det nuværende Coop PrimeKonto program. Det gør vi for at skabe plads til en ny medlemsfordel: Coop FordelsKonto.
Skal jeg gøre noget i forbindelse med luk af Coop PrimeKonto?
Du skal ikke foretage dig noget. Dine fordele i Coop PrimeKonto lukker automatisk ned. Du kan se, hvilke fordele du har i Coop app.
Hvad sker der med min konto hos Coop Bank A/S og saldoen på kontoen?
Du bevarer den konto hos Coop Bank A/S, som din PrimeKonto har været tilknyttet - og naturligvis saldoen på kontoen, som du kan tilgå i Coop app’en. Du har mulighed for at videreføre din konto og saldoen herpå i det nye fordelsprogram, hvis du ønsker det. Ønsker du i stedet pengene udbetalt, bedes du kontakte Medlemsservice.
Hvorfor lukker I ned for PrimeKonto – for at åbne for et nyt program?
Fra undersøgelser ved vi, at bonus på dagligvarer er en vigtig fordel for medlemmerne. Derfor lancerer vi den nye medlemsfordel ”Coop FordelsKonto”, hvor vi fokuserer på netop bonus på dagligvarer. Coop FordelsKonto vil give mulighed for selv at vælge, hvilke af udvalgte varemærker man vil have en større bonus, nemlig op til 15 procent, på. Vi håber på den måde, at hvert enkelt medlem vil opleve større værdi – fordi man kan få højere bonussats på de varer, man køber mest.
Hvad skal man gøre for at opnå 15% bonus på udvalgte varer og for at tilmelde sig Coop FordelsKonto?
Der er ikke åbent for tilmelding endnu. Vi informerer mere i løbet af april.
Hvordan kommer Coop FordelsKonto til at fungere?
Hvis du ønsker at bruge din Coop FordelsKonto, skal du aktivere denne i din Coop app, når vi åbner for tilmelding. Indsæt det beløb, som du har lyst til at bruge i vores butikker i denne måned og vælg dine favoritmærker. Så får du automatisk bonus på de varemærker, som du har valgt. Vi fortæller meget mere om dette, når vi nærmer os lancering i foråret.
Hvilke varer kan jeg få op til 15% bonus på med min FordelsKonto?
Det ligger ikke helt fast endnu. Men målet er, at få flere andre varemærker med, end vi har haft mulighed for i Coop PrimeKonto. Vi glæder os fortæller mere i løbet af foråret.
Hvad koster det at anvende en FordelsKonto?
Det koster ikke noget. Det er blot en konto, hvor du indsætter det beløb, du alligevel ønsker at handle for i vores butikker.
Hvad sker der med mine PrimeKonto fordele, TV2 Play, Mofibo etc?
De ophører pr. 30. april 2023.
Hvad hvis jeg ønsker at fortsætte mit TV2 Play, Mofibo, etc?
Så skal du tage fat i udbyderen direkte og blive kunde hos dem på normale vilkår.
Hvorfor lukker I ned for PrimeKonto?
Vi ønsker med den nye Coop FordelsKonto at fokusere på det, som vi kan se at medlemmerne helst vil have: Bonus på dagligvarer. Derudover vil vi gerne gøre det muligt for flere at være med. Med den eksisterende PrimeKonto skal man indbetale minimum 1.000 kr. for at opnå de første fordele. For mange af vores medlemmer er dette et stort beløb. Med den nye Coop FordelsKonto bliver det muligt at vælge en fordel allerede fra indbetaling af 100 kr.
Hvor kan jeg læse mere?
Vi arbejder stadig på at få de sidste detaljer på plads. Men vi glæder os til at fortælle mere om den nye medlemsfordel i løbet af foråret.
Øvrige medlemsvilkår kan du læse om her
Øvrige Profilkundevilkår kan du læse om her
Øvrige PrimeKonto-vilkår kan du tjekke i din Coop app under PrimeKonto-boblen
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Medlemsservice her eller på tlf. 43 86 20 20 alle hverdage fra kl. 9-16.